Solskin og højt humør på Maskiner Under Broen 2024.

Maskiner Under Broen 2024 blev endnu en succesfuld messe for os i Timan. Over 30 medarbejdere fra vores team tog turen fra Vestjylland til Middelfart for at støtte op om vores salgsteam, der udstillede vores maskiner og redskaber til vedligehold af udendørsarealer. Det var en dag præget af solskin, højt humør og mange gode samtaler med både nuværende og potentielle kunder fra branchen.

Udstillingen gav os også mulighed for at markere vores 20-års jubilæum med kage, hvor vi sammen fejrede den rejse, Timan har været på siden sin begyndelse i 2004. Vores nyeste redskab, der netop er lanceret, tiltrak sig stor opmærksomhed fra nysgerrige besøgende, som var interesserede i at høre om de tekniske forbedringer og mulighederne for effektiv udendørs vedligeholdelse.

Vi vil gerne sende en stor tak til alle, der besøgte vores stand og bidrog til at gøre dagen så mindeværdig. Vi ser frem til at fortsætte dialogen og glæder os allerede til næste gang, vi kan mødes og udveksle erfaringer med jer i branchen.

Vi glæder os allerede til Maskiner Under Broen 2026!

Se events listen her