Timan vokser: Ny kollega i Tyskland skal styrke tilstedeværelsen i syd.
Det går stærkt hos Timan – og interessen for vores redskabsbærere og specialmaskiner vokser også syd for grænsen. Derfor har vi nu udvidet vores salgsafdeling i Tyskland med endnu en kollega: Velkommen til Alexander!
Med base i Nürnberg skal Alexander fremover stå for salget i det sydlige Tyskland, Østrig og Schweiz, mens vores erfarne kollega Jakob fortsat dækker de nordlige regioner. Det betyder, at vi nu kan komme endnu tættere på vores kunder og forhandlere – og give hurtigere, mere personlig sparring.
Alexander har en naturlig interesse for maskiner og teknik, og med et højt energiniveau og nysgerrighed for vores løsninger, er han allerede godt i gang med at lære både produkter og marked at kende. Når han ikke er på farten i salgsbilen, finder du ham typisk på isen – han spiller ishockey tre gange om ugen og bringer samme kampgejst med ind i sit arbejde.
Sprogligt er han desuden lidt af en polyglot – foruden tysk taler Alexander også engelsk, fransk og italiensk, hvilket gør ham til en stærk kommunikatør i mødet med mange typer kunder.
Timan har de seneste år oplevet voksende efterspørgsel i det tyske marked, særligt på grund af vores fokus på dansk kvalitet, høj driftssikkerhed og fleksible løsninger til helårsanvendelse. Med Alexander på holdet styrker vi ikke bare salgsindsatsen – men også relationen til vores netværk i Syd Tyskland.
Velkommen til Alexander – vi glæder os til den videre rejse!