Timan 2620
– Kompakt kraft med komfort i særklasse
På MBU 2026 lancerer Timan en helt ny kompakt redskabsbærer i 26 hk-klassen – Timan 2620. En innovativ helårsmaskine, udviklet med fokus på komfort, effektivitet og driftsikkerhed.
Timan 2620 kombinerer kompakte mål med en rummelig og ergonomisk kabine, hvor føreren får optimal plads, udsyn og arbejdskomfort. Maskinen er designet til lange arbejdsdage med lavt støjniveau, minimal vibration og mulighed for aircondition – selv ved arbejde under krævende forhold.
Den uafhængige affjedring på forhjulene reducerer stød og vibrationer markant og sikrer en komfort i særklasse – både for føreren og ved kørsel på ujævne underlag.
Maskinen er udstyret med en moderne Perkins Stage V motor, som kan køre på HVO biodiesel, hvilket reducerer miljøbelastningen og giver en mere bæredygtig drift.
Med fleksibelt redskabsskifte, en transporthastighed på op til 20 km/t og høj trækkraft er 2620 en effektiv multimaskine til både sommer- og vinteropgaver. Den høje hydrauliske ydeevne og 4-hjulstræk sikrer fremkommelighed, hvor det virkelig gælder.
Samtidig gør intelligente funktioner og nem adgang til service, maskinen brugervenlig i hverdagen, mens nye løsninger som centersug på fejeudstyr og præcis, hastighedsafhængig saltspredning bidrager til både effektiv drift og lavere miljøbelastning.
Timan 2620 er bygget på mere end 20 års erfaring fra udvikling og produktion i Danmark – og fortsætter Timans fokus på kvalitet, innovation og arbejdsglæde.
Oplev Timan 2620 på MBU – Maskiner under Broen, stand 13.1.
Timan 2620 – Comfortably Better